Peter Isager har mangeårig interesse og erfaring i øjenlågsoperationer og udfører under den offentlige sygesikring operation for

  • løs hud / tunge øjenlåg
  • indaddrejet eller udaddrejet øjenlåg
  • hudsvulster i øjenomgivelserne


Peter Isager er som den eneste øjenlæge i Aarhus registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed til at udføre kosmetisk øjenlågsoperation for private patienter for

  • løs hud / tunge øjenlåg
     


Operation for løs hud / tunge øjenlåg, offentlige sygesikring

  • Operation for løs hud på de øverste øjenlåg dækkes af den offentlige sygesikring, såfremt begge nedenstående kriterier opstillet af Sundhedsstyrelsen er opfyldt:
    • ​​Væsentlige gener (pandehovedpine, indskrænket synsfelt)
    • Afstanden mellem centrum af pupillen og kanten af øvre øjenlåg/hudfold er 3 mm eller mindre


Operation for løs hud / tunge øjenlåg, kosmetisk operation for privatpatient 

  • Operation for løs hud på de øverste øjenlåg betragtes af Sundhedsstyrelsen som kosmetisk, hvis Sundhedsstyrelsens ovennævnte kriterier for offentlig betaling ikke er opfyldt
  • Klinikken er registreret til at udføre kosmetiske øjenlågsoperationer hos Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Styrelsen for Patientsikkerhed varetager tilsyn med private klinikker for at sikre, at den gældende lovgivning overholdes, og at den lægelige behandling i klinikken lever op til normen for almindelig anerkendt faglig standard.
    Kosmetisk tilsynsrapport (tilsyn med private kosmetiske behandlingssteder) fra det seneste tilsyn i 2023 konkluderede
    "Tilsynet konstaterede, at alle målepunkter var opfyldt. Behandlingsstedet fremstod sundhedsfagligt velorganiseret med gode procedurer og høj grad af systematik, og vi identificerede ikke problemer af betydning for patientsikkerheden."
  • Prisen for kosmetisk operation for løs hud på øverste eller nederste øjenlåg inklusiv trådfjernelse og kontrol tre måneder efter operationen:
    • Begge øvre øjenlåg:    9000 kr.
    • Ét øvre øjenlåg:           5000 kr.
    • Begge nedre øjenlåg:  9000 kr.
    • Ét nedre øjenlåg:         5000 kr.
       
  • Bekendtgørelse nr. 834 om kosmetisk behandling af 27. juni  2014
  • Vejledning om kosmetisk behandling af 29. april 2013


Tidsbestilling

  • Hvis du ønsker at bestille tid til vurdering / forundersøgelse til operation for løs hud / tunge øjenlåg, telefonisk information eller at blive ringet op, kan klinikken kontaktes på operationstelefon 32 22 12 02


Klinikken er akkrediteret

  • Klinikken er senest i 2021 akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel for Praktiserende Speciallæger af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet og "lever hermed op til det nationale niveau for kvalitet på de områder, der er omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel."
     
  • Akkrediteringsrapport fra Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet konkluderede:
    " Klinikken har meget velskrevne og udførlige dokumenter, og alle procedurer er særdeles velbeskrevet. Der er en høj grad af systematik i klinikken, og der lægges stor vægt på høj faglighed, høj kvalitet og god kontakt til patienterne. Det ses tydeligt, at alle procedurer er velimplementeret i klinikken. Klinikken har gennemgået survey med et flot resultat "


Udeblivelse

  • Ved udeblivelse, hvor der uden rimelig grund undlades at melde afbud til en operation senest dagen før, opkræves et gebyr på 500 kroner i henhold til overenskomst mellem Foreningen af Speciallæger og Danske Regioner


Brev til patienten

  • Digital post fremsendes til mit.dk (digital post fra klinikken er ikke tilgængelig i e-Boks eller borger.dk)